Den lokale afdeling af Danmarks civile Hundeførerforening

Hvalpemotivation

For hvalpe på 8 uger til 6 måneder

Et hvalpemotivationskursus i DCH giver ejeren redskaber til hvordan man kan skabe en sund og god kontakt til sin hvalp, uanset hvad man vil bruge sin hund til.

En god og positiv kontakt er fundamentet for alt videre arbejde med hunden. Hvalpen lærer at den faktisk får noget ud af at gøre hvad ejeren vil have, nemlig godbidder, leg med legetøj, klap og kæl og ikke mindst opmærksomhed. Hele undervisningen bygger på den glæde mellem hund og ejer.
På hvalpemotivationsholdet opstartes færdigheder i almindelige lydighedsøvelser, såsom indkald, lineføring, sit og dæk mv. Derudover bliver hvalpen præsenteret for nye oplevelser f.eks. at løbe igennem en agilitytunnel eller balancere på et balancebræt. Øvelser der giver hvalpen mod og styrke til at håndtere nye ting og situationer i sit liv. Hvalpen oplever andre hvalpe, får hilst på andre hvalpe, men lærer også at fokusere på ejeren SELVOM, der er andre hunde/hvalpe.

DcH Ringkøbing